I det fynske folks tjeneste

Haugstrupmordet: Drabsdømt bliver bag tremmer

Den mand, der blev dømt for mordet på eksrockeren Kenneth P. Haugstrup, skal forblive varetægtsfængslet indtil hans ankesag kommer for landsretten.

Det skriver fyens.dk.

Den 35-årige mand blev i marts idømt 10 års fængsel for drabet på eksrockeren Kenneth Peder Haugstrup tilbage i foråret i 2015. Kenneth Peder Haugstrup blev fundet dræbt af knivstik i sin bil i Hjallese.

Den morddømte 35-årig var helt usædvanligt på fri fod under retssagen og cyklede frem og tilbage mellem sin bopæl og retten i Odense. Men nu har Østre Landsret altså besluttet, at han skal forblive fængslet indtil ankesagen kommer for landsretten.

 

 

 

Det er endnu uvist, hvornår ankesagen kommer til at køre.

Den 35-årige har tidligere fortalt, at han gennem længere tid havde været kuet af Kenneth Haugstrup, som blandt andet tvang ham ud i forskellige former for kriminalitet i forbindelse med såkaldte dummebøder.

Kenneth Peder Haugstrup var også kendt i forbindelse med drabssagen fra Havhesten i Odense, hvor det menes, at det i virkeligheden var ham, der var det tiltænkte offer.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip