H.C. Andersens hoved fundet

Tre drenge fandt hovedet i en sort affaldspose, efter at ukendte gerningsmænd havde fjernet det fra skulpturen på Flakhaven i Odense natten til lørdag.

Det 25 kilo tunge kobberhoved blev fundet ved den gamle jernbane tæt ved Islandsgade i Odense.

De tre drenge, der fandt hovedet, kontaktede TV 2/Fyn, der etablerede kontakten til skulpturens kunstner, Jens Galshiøtt, der fik hovedet tilbage sent mandag aften.

Fundet var ledsaget af en seddel, som fortalte at det var fjernet under særdeles fugtig bytur.

- Hvor er det sjovt. Jeg vil hænge den her i en ramme, for det er fandme fint. hvor er det sødt, sagde Galshiøtt, da han fik hovedet tilbage.

Oversigt

    Oversigt