I det fynske folks tjeneste

H.C. Andersens Hus åbner filial i København

Hidtil har H.C. Andersens gamle kvistkammer i København levet en hengemt tilværelse, men nu bliver det officielt en del af H.C. Andersens Hus. Fra på mandag kan alle se, hvordan H.C. Andersen boede i sine ungdomsår.

-

Det gamle kvistkammer ligger i Vingårdstræde i København - så kuriøst et sted som oven på Magasins boligafdelingen. Indretningen i den dengang 22-årige digters hjem kan dog næppe siges at være særlig trendy. Værelset indeholder en seng, to stole og en natpotte. Alle møblerne er rekonstrueret af H.C. Andersen-museet i Odense. 

Kulturminister Brian Mikkelsen indvier den nye københavner-filial torsdag, og dermed bliver den den eneste autentiske H.C. Andersen-bolig i København, som er tilgængelig for publikum.

Det bliver gratis at besøge værelset, som har indgang fra 3. sal i Magasin på Kgs. Nytorv.