HCA-Fonden: Underskud på 13 millioner kroner

Det stort anlagte H.C. Andersen show i Parken 2. april kom ud med et underskud på 13 millioner kroner. Det fortalte bestyrelsesformand, Anker Boye, efter tirsdagens krisemøde i HCA-Fonden. Tina Turner fik 5,7 millioner kroner for at synge to sange. 250 HCA-arrangementer risikerer nu at blive beskåret.

-


HCA-showet i Parken gav et underskud på 13 mio. kr.

Det stort anlagte H.C. Andersen show i Parken 2. april kom ud med et underskud på 13 millioner kroner. Det fortalte bestyrelsesformand, Anker Boye, efter tirsdagens krisemøde i HCA-Fonden. 250 HCA-arrangementer risikerer nu at blive beskåret.

- Det er brandærgeligt, at vi kommer ud af dette show med et underskud på 13 mio. kr. Det var et flot show som blev set i store dele af verden, og det store underskud skyldes hovedsageligt, at der ikke blev solgt nok billeter.

Det store underskud betyder, at der ikke som lovet bliver penge HCA ABC-Fonden, der skulle afhjælpe analfabetisering i den tredje verden.

Samtidig vil HCA-Fonden nu skære ned på resten af programmet for H.C. Andersen året.

- Vi vil forsøge at finde pengene ved at skære i personalet, i administrationen, i PR-aktiviteterne og der kan også blive tale om at skære ned eller aflyse nogle af de restererende 250 HCA-arrrangementer.

Generalsekretær Lars Seeberg har nu fået til opgave at udarbejde et budget i balance til næste bestyrelsesmøde i HCA-Fonden.

Bestyrelsesformand Anker Boye afviste at det store underskud skyldtes et honorar på 10 mio. kr. til Tina Turner.

- Hun fik en million dollars, hvilket svarer til ca. 5,7 mio. danske kroner, og der er altså et stykke op til de 10 mio. kr, der har været nævnt, siger Anker Boye.

 

Oversigt

    Oversigt