Helveg roste OB-indsats

OB's 0-0-kamp mod FC København var en af fynboernes bedste kampe i denne sæson, mente OB-backen Thomas Helveg efter topopgøret i SAS Ligaen.

OB-veteranen Thomas Helveg var imponeret over fynboernes indsats i 0-0-opgøret mod FC København i Parken søndag.

- Vi spillede for at få de tre point, og jeg synes, at vi spillede en af vores bedste kampe i sæsonen, sagde Helveg efter SAS Ligaens topopgør.

Højrebacken lover trods OB's status som førerhold efter 11 spillerunder, at fynboerne slet ikke har vist holdets fulde potentiale endnu.

- Jeg tror ikke, at vi har spillet op til vores bedste endnu, så det er fint at være nummer et, men det skal man ikke fokusere så meget på endnu. Der er mange kampe tilbage i sæsonen, men vi kan da være glade for status lige nu. Vi vil gerne ligge nummer et, fortalte Helveg.

Oversigt

    Oversigt