I det fynske folks tjeneste

Her er Christiansborgs fynske hemmeligheder

En guidet tur rundt i hjørnerne af Christiansborg afslører masser af umiddelbart usynlige fynske bidrag til politikernes hverdag på demokratiets hjemmebane.

01:48

At Christiansborg ligger i København, kommer næppe som den store overraskelse for de fleste.

Men faktisk gemmer det knap 300 år gamle slot på en perlerække af skjulte fynske bidrag og ufortalte historier.

Med Trine Bramsen (S) som guide får du her en tur rundt på Borgen til steder, du aldrig har set, og fynske detaljer, du ikke kendte.

Markante fynske skikkelser

Igennem årene har der været masser af fynske folketingspolitikere, udvalgsformænd, ministre og endda også statsministre.

En af de mest markante skikkelser, ifølge Trine Bramsen, er ikke en socialdemokratisk partifælle, men derimod en venstremand, der sammen med en lang række folketingskolleger er portrætteret på et stort maleri i Samtaleværelset. 

Læs også Quiz: Hvor godt kender du de fynske folketingspolitikere?

- Det er et maleri, som jeg virkelig sætter stor pris på. Herrerne på billedet var dem, der vedtog, at almindelige lønmodtagere og kvinder skulle have valg- og stemmeret. Ham der skrev lovforslaget var en fynbo, Klaus Berntsen. Han sad i Folketinget i ikke mindre end 51 år og to måneder, fortæller Trine Bramsen.

Klaus Berntsen blev født i Eskilstrup på Midtfyn og var konseilspræsident fra 1910 til 1913. På nær en periode på to år, hvor han trak sig, sad Klaus Berntsen i Folketinget fra 1873 til 1926, og dermed er han den danske politiker, der har siddet længst tid i Folketinget.

Lovforslaget som Trine Bramsen omtaler, var en del af den grundlovsændring, der blev vedtaget i 1915.

Det fynske ligger i detaljen

En tur rundt på Christiansborgs gange fortæller historien om 800 års magt, politik og intriger i Danmark.

Historien bliver ikke mindst fortalt via en lang række malerier, blandt andet 16 store portrætter af de danske statsministre siden 1924.  

En af dem er Danmarks 34. statsminister, den fynskvalgte Hilmar Baunsgaard, der mens han i 1961 boede i Odense blev handelsminister og siden var statsminister for Radikale fra 1968 til 1971.

På hans portræt gemmer der sig en fin lille hilsen til hans politiske ophav.

- På billedet står han med Middelfart Venstreblad i favnen. Det er faktisk det eneste stednavn, der figurerer på de her statsministerportrætter, siger Trine Bramsen.

Den eneste fynbo, der har været statsminister siden anden verdenskrig er Erik Eriksen fra Ringe, der fra 1950 til 1953 stod i spidsen for en Venstreledet regering. 

Læs også Odense-elever synger takkesang for Folketinget

Yndlingsstedet

Godt gemt bag en nærmest usynlig dør i det fjerneste hjørne af Landstingssalen ligger et lille rum, der umiddelbart ikke syner af det store.

Fyldt med ledninger, lamper, stole og borde er rummet i dag brugt som opbevaring og pulterkammer.

Men faktisk gemmer rummet på et unikt stykke politisk danmarkshistorie.

- Det var her, arbejderne og landmændene for mange år siden mødtes i det skjulte og røg store cigarer, drak masser af snaps og spiste store skinker ude fra landet, mens de sad herinde og lavede lokumsaftaler og planlagde, hvordan de skulle fravriste Konservative magten. Jeg er vild med det her rum, der bare emmer af historie, fortæller Trine Bramsen.

Fyn - også på spisekortet

Snapstinget fungerer som den daglige kantine for Folketingets medlemmer og de ansatte på Christiansborg. Den gamle spisesal er fra omkring 1918 og er flot indrettet med stuklofter, søjler og karnapper.

Under normale forhold er der ingen adgang for pressen, men i anledning af Folketingets åbning og demokratiets store festdag, havde Trine Bramsen alligevel fået lov at invitere TV 2/Fyn indenfor.

Læs også Folketingsåbning: Fyn takker, men vil have mere

Det havde hun for at vise, at der også på den front er masser af fynsk islæt på Christiansborg.

- Simpelthen om der ikke i Folketingets ølskab er både Ale no. 16, flere øl fra Ørbæk Bryggeri og forskellige slags fra Midtfyns Bryghus. Et køleskab fyldt med gode, fynske sager, siger Trine Bramsen, hvis egen favoritøl er Fynsk Forår.

På menuen er der ikke sjældent fynsk gris eller kylling, fortæller socialdemokraten, inden turen går videre rundt på Borgen.

Varmemesteren som julemand

Fordi Christiansborg ikke bare en men to gange har været brændt, er det i dag totalt forbudt med åben ild i de gamle bygninger. Derfor bliver den flotte gamle kamin i Vandrehallen ikke længere brugt som ildsted.

Men den har stadig en funktion.

- I stedet bruger vi den hvert år, når vi har juleafslutning. Så sidder der en folketingspolitiker klædt ud som julemand herinde, og så kan børnene sætte sig op på skødet og ønske. For et par år siden var det Carsten Hansen, vores egen fynbo, der sad iført julemandskostume og tog imod ønsker fra alle Christiansborgs børn, fortæller Trine Bramsen.

Her hersker Fyn

Den fynske rundtur på Christiansborg afsluttes på Trine Bramsens kontor på tredje sal. Et hurtigt kig på udsmykningen afslører snart, at her residerer en folkevalgt med fynske aner.

- På mit kontor hersker Fyn. Det er et ærkefynsk kontor, siger Bramsen, der er opvokset på Thurø.

På kontoret hænger et stort kort over Fyn, æresbeviset som den bedst klædte fynske folketingspolitiker - og naturligvis det synlige bevis på, at Trine Bramsen er udnævnt som brunsvigerambassadør.

Hun påpeger, at brunsvigeren er en vigtig del af alle fynboers DNA.

- Man kan ikke være fynbo og så ikke gå op i brunsviger. Brunsviger og tarteletter, uddyber ambassadøren.