I det fynske folks tjeneste

Hjemmerøveri: Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør

Tre mænd fremstilles fredag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Odense. De er sigtet for hjemmerøveri i Vissenbjerg natten til tirsdag.

Grundlovsforhøret afholdes klokken 9.00, og de tre mænd på henholdsvis 17, 18 og 18 år er sigtet for både røveri og grov vold i forbindelse med røveriet

Røveriet skete natten til tirsdag, hvor en 74-årig kvinde fra Vissenbjerg blev udsat for grov vold og truet til at udlevere kontanter. Røverne tog også et tv med sig, inden de stak af fra stedet.