I det fynske folks tjeneste

Hver tiende uden job: Tårnhøj ledighed hos Fyns unge

Det grå guld holder fast i arbejdsmarkedet på Fyn. De over 60-årige har den laveste ledighed.

Hver tiende af de 25- til 29-årige fynboer er ledig, mens de 60- til 66-årige har en høj beskæftigelsesprocent.

Fyn har fortsat landets højeste ledighed og specielt slemt ser det ud hos de 25-29-årige på øen.

Det viser de nyeste ledighedstal fra november, som det regionale beskæftigelsesråd står bag.

Hver tiende i aldersgruppen er uden job - det svarer til en stigning på 21,5 procent.

Den laveste ledighed finder man hos det grå guld og hos de yngste.

Mens ledigheden blot er på 3,2 procent hos de 16-24-årige, er ledigheden hos de 60-66-årige på blot 3,9 procent.

Tilsvarende er ledigheden for de 40-60-årige på godt 4 procent.

Samlet set er den sæsonkorrigerede ledighed på Fyn stort set uændret, nemlig 5,2 procent, mens den på landsplan er 4,2 procent.

Blandt de fynske kommuner er det forsat Odense, der har den højeste ledighed på 6,3 procent. Det er den fjerdehøjeste ledighed i landet.

Middelfarts ledighed på 3,4 procent er Fyns laveste.

Beskæftigelsesrådet bemærker, at der godt nok er en stigning på 136 personer i ledighedstallene på Fyn, men samlet set er udviklingen sund, fordi flere flygtinge og familiesammenførte nu indgår i statistikken.

Det skyldes, at de betragtes som parate til at søge et job. Tidligere var det ikke med i ledighedsstatistikken, fordi de kun blev rangeret som aktivitetsparate. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.