I det fynske folks tjeneste

Hvilken maskot er bedst? Dystens favorit snød

Til Sportslørdag dystede tre fynske maskotter om at blive den absolut bedste.

01:02

Maskotten Victor fra OB gav den gas gennem forhindringensbanen. Desværre var det ikke nok til at få den bedste tid ved dystens første duel. Video: Mie Flyttov

Ræven fra Odense Håndbold kom bedst fra start under Sportslørdags maskotdyst, men smed det hele væk, da han snød i 60 meter løb og blev diskvalificeret. 

Ifølge kampens kommentator, Morten Haugsborg, tissede ræven på modstanderens bane under disciplinen "hurtigløb".

Gennem i alt tre discipliner dystede håndbold-maskotten mod Victor fra OB og kaninen fra Svendborg Rabbits. 

Med den bedste tid på forhindringsbanen lagde ræven fra Odense Håndbold sig forrest i feltet efter dystens første kamp. Lige i hælene lå Victor, der både sejrede, da der skulle kastes kugler i Odense Bowlinghal og løbes 60 meter i Thorvald Ellegaard Arena.

Solidt bag de andre maskotter lå den kæmpe kanin fra Svendborg Rabbits, der arbejdede sig forsigtigt gennem samtlige discipliner

OB's Victor snuppede samlet set førstepladsen. Andenpladsen sikrede Svendborg Rabbits - eller rettere: Andenpladsen til basket-kaninen sikrede ræven fra Odense Håndbold ved at snyde på løbebanen. 

Læs også Gulddrengen Viktor Axelsen er igen Årets Sportsnavn på Fyn

Selvom man ligger på sidstepladsen er der fortsat masser af krammere til kaninen fra Svendborg Rabbits. Foto: Andreas Jarvel