Indbrudsbølge i Glamsbjerg torsdag aften

En mindre indbrudsbølge hærgede Glamsbjerg torsdag aften. Fire huse på henholdsvis Kappelvænget, H.T. Bangsvej, Enebjergvej og Rosenvænget blev gennemrodet.  I tre af tilfældene er tyven eller tyvene sluppet afsted med en række danske pas.

-

Samme fremgangsmåde
Fremgangsmetoden ved alle fire indbrud var et opbrækket vindue, hvorefter huset blev gennemrodet. Ud over en række pas var der forsvundet et digitalkamera og en række smykker. I et af husene var tyvekosterne dog af mere beskeden karakter. Indtil videre ser det ud til, at det eneste, der mangler er batterierne til en fjernbetjening.

Kendt mønster
Assens Politi oplyser, at de har flere gamle kendinge, som passer ind i mønstret, men at de endnu ikke har nogle særligt mistænkte. Politiet er dog overbeviste om at det er den samme gerningsmand i alle fire tilfælde. Ikke bare er fremgangsmåden den samme i alle fire tilfælde, men de skete ikke ret langt fra hinanden og inden for en tidsperiode fra 1500 til 2350 torsdag.

Pas videresælges
Ifølge Assens Politi er det ikke usædvanligt at indbrudstyve går særligt efter pas.
\"Vi har nogle gange folk, der samler pas ind til videresalg eller falsk legitimation\", oplyser vagthavende ved Assens Politi.

Oversigt

    Oversigt