I det fynske folks tjeneste

Indbrudstyve knuste ruder for at komme ind

Gerningsmand har været over hele huset, men politiet står uden mistænkte til indbrud.

Lørdagens døgnrapport fortæller indtil videre om to indbrud i Odense. På Utzons Alle i Odense NØ har der været ubudne gæster på et tidspunkt mellem torsdag kl. 16.15 og i dag kl. 10.30, hvor indbruddet blev opdaget.

- De har ikke helt overblik over, hvad der er blevet stjålet, men gerningsmanden har været i hele huset, fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen, Fyns Politi.

Læs også Byggemarked lænset for gasflasker

Indbrudstyven eller tyvene har knust en rude for at komme ind i huset.

På Tagtækkervej i Odense M er der også blevet knust en rude i forbindelse med et indbrud. Her er det heller ikke opgjort, hvad der er forsvundet, men tyvene har været inde en gang mellem kl. 16 fredag og i dag kl. 9.15.

Politiet har ikke nogen mistænkte i forbindelse med de to indbrud.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.