Indsats for etniske ledige giver resultater

Fyn har langt om længe succes med at få etniske ledige ud på det fynske arbejdsmarked. En ny statistik viser, at Fyn er bedre end resten af landet til at skaffe jobs til indvandrere og flygtninge.

-

Fyn har langt om længe succes med at få etniske ledige ud på det fynske arbejdsmarked. En ny statistik viser, at Fyn er bedre end resten af landet til at skaffe jobs til indvandrere og flygtninge.


På landsplan er 8,2% af de ledige af anden etnisk oprindelse end dansk. Men på Fyn udgør de etniske minoriteter kun 6,2% af den ledige arbejdskraft.


Den positive tendens understreges af, at AF-Fyn i 1. halvår 2001 har fået flere etniske ledige i job end i resten af landet. Af de regulære jobs AF-Fyn har formidler er 5,6% blevet besat af etniske ledige. På landsplan er det kun 4,9% af jobbene, der er blevet besat af flygtninge og indvandrere.


Den positive udvikling på Fyn hænger ifølge AF-Fyn sammen med en målrettet indsats for at styrke integrationen. AF-Fyn ansatte i februar fire etniske konsulenter, der har arbejdet for at nedbringe antallet af etniske ledige.


Konsulenterne har blandt andet besøgt de fynske virksomheder for at skabe basis for jobtræning, arbejdspraktik m.m.


Den målrettede indsats for de etniske ledige fortsætter de kommende måneder.

Oversigt

    Oversigt