I det fynske folks tjeneste

Indsatte fik julestrip-show

En kvinde ville lillejuleaften forsøde julen for de indsatte i arresten i Odense, og derfor begyndte hun at strippe på gaden foran arresten, så de indsatte kunne følge showet.

Det fortæller Fyns Politi.

Ud på aftenen begyndte kvinden pludselig at tage tøjet af på Tinghusgade, mens de indsatte kunne følge showet oppe fra deres cellevinduer. En patruljevogn kom til stedet og bad kvinden forsvinde.
- Det var formentligt på grund af højtiden, at hun gjorde det, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi til TV 2/FYN.

Det er ikke første gang, at en person står og forsøger at komme i kontakt med én eller flere indsatte i cellerne.

Ved du noget? Så send os et tip