I det fynske folks tjeneste

Ingen spor efter flygtet bankrøver

Svendborg Politi har ingen spor efter den bankrøver, der mandag eftermiddag flygtede fra arresten i Svendborg. Bankrøveren nåede at fortælle arrestpersonalet at han vil tage på famlie-besøg i Spanien inden han flygtede. Han er nu efterlyst i hele landet.

-

Mandag kl. 14.45 undveg Frank Saabye Iversen fra Svendborg Arrest, hvor han har siddet fængslet siden januar for et bankrøveri. Politiet formoder, at Frank Saabye Iversen har fået assistance til flugten fra en medhjælper uden for fængslet.

På vej til Spanien

Inden flugten fortalte røveren, at han ville tage til Spanien, da han savnede sin familie, og at han uden problemer kunne skaffe penge til rejsen.

Selvom Frank Saabye Iversen siden mandag eftermiddag har været efterlyst i hele landet, så har politiet tirsdag stadig ingen spor efter den undvegne fange.

Signalement

Manden er sigtet for et bankrøveri han begik på Sydfyn i 1999. Men først i januar blev han pågrebet, da han efter røveriet flygtede til Spanien.

Frank Saabye Iversen er 178 cm høj, almindelig af bygning, har blå øjne og har halvlangt, mørkeblondt hår.

Henvendelser i sagen til Svendborg Politi på 62 21 14 48