I det fynske folks tjeneste

Ingen spor efter gruppevoldtægt

Odense Politi har stadig ingen spor efter de fire mænd, der tidligt søndag morgen voldtog en 19-årig pige i Odense Centrum.

-

Odense Politi har stadig ingen spor efter de fire mænd, der tidligt søndag morgen voldtog en 19-årig pige i Odense Centrum.

Pigen blev mellem klokken halv seks og seks søndag morgen grebet i arme og ben af fire mænd på hjørnet af Mageløs og Vestergade og slæbt hen til Sankt Anne-Plads, hvor hun blev voldtaget af den ene mand, mens hun blev holdt af de andre tre.

Hvem har set overfaldet
Politiet undrer sig over, hvorfor ingen har set hændelsen, da der færdes mange på gaden, som er på vej hjem fra byen på det tidspunkt.

De fire mænd er alle danske, men kun selve voldtægtsmanden er der en beskrivelse på.
Han betegnes som sidst i tyverne med kort, lyst hår.

Undersøgt på OUH
Kvinden er blevet undersøgt på Voldtægtscentret på Odense Universitets Hospital, men politiet ved endnu ikke, om der er biologiske spor, der kan bruges i sagen.

Ved du noget? Så send os et tip