I det fynske folks tjeneste

Ingen tørklæder i Folketinget

Tørklæder hører ikke hjemme på talerstolen i Folketinget. Dansk Folkeparti mener, at det er kvindeundertrykkende.

Hvis Odense-politikeren Asmaa Abdol-Hamid skulle komme i Folketinget som den første muslimske kvinde, så kan hun glemme alt om at gå på talerstolen iført tørklæde.

Det mener Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby. Han mener, at det er kvindeundertrykkende og upassende i Folketinget. Tingets formand, Christian Mejdahl (V), vil ikke endnu tage stilling til, om han i givet fald vil tillade et folketingsmedlem at tale med tørklæde på hovedet. Det skriver Jydske Vestkysten.

Der har før været eksempler på, at medlemmer er blevet nægtet adgang til talerstolen på grund af deres påklædning.