I det fynske folks tjeneste

Jullie Hjetland: Næste år indtager jeg Magicbox

14:06

Den elektroniske folk-musiker Jullie Hjertland gav en unik lille musikoplevelse i TV 2/FYNs åbne studie.

Dansk-norske Jullie Hjerland trådte sin musikalske barnesko i folkemusikken, men den elektroniske musik trak. Nu spiller hun sin helt særegne elektronisk folk. Faktisk har hun lidt opfundet sin egen genre, selvom hun grundlæggende er skeptisk over for genrebegrebet. Hun mener, at festivalerne bør gøre op med genretankegangen for at blive mindre forudsigelige.

Hun aflagde TV 2/FYNs åbne studie et besøg og gav en smagsprøve på sin kunnen på vores egne lille scene.

Og det blev også under hendes samtale med TV 2/FYNs kulturredaktør Martin Mulvad, at hun løfte sløret for sin nye ambition. Næste år vil hun spille på Magicbox. Og skulle arrangørerne mene, at der er for lidt scenekunst, når hun optræder, har hun også en plan parat. Så vil hun alliere sig med vennerne fra Sart Danseteater fra Svendborg.

Se Jullie Hjetlands samtale med Martin Mulvad og hør hendes musik i klippet over artiklen.




 

Ved du noget? Så send os et tip