I det fynske folks tjeneste

Kæmpe hval spottet ved Fyn

Nu er den store finhval set på sydfyn.

Finhvalen er sjælden på disse kanter, men svømmer netop nu rundt ved Sydfyn. Onsdag er den spottet på vej mod Svendborg

Der blev kigget en ekstra gang om bord på en lystbåd ved Sydfyn onsdag. Ved middagstid spottede sejlerne nemlig en 12 meter lang finhval, der normalt ikke hører til i de danske farvande.

- Finhvalen er set ved Bjørnø og Fåborg omkring 12.20. Den hører jo ikke til i dansk farvand. Det er et lidt eksotisk dyr på disse kanter, siger Jakob Højer Kristensen, der er biolog og dyretræner ved oplevelsescentret Fjord og Bælt, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Ifølge biologen er finhvalen formentlig navigeret forkert på et tidspunkt. Den er simpelthen faret vild.

- Normalt hører den til ude i Nordatlanten. Så er den kommet ind i de indre danske farvand, og nu er spørgsmålet så, om den kan finde ud igen, siger Jakob Højer Kristensen.

Finhvalen lever af fisk og kan i Nordatlanten blive op til 22 meter lang og veje op mod 80 ton.

Den store hval er kun set i Danmark en håndfuld gange de seneste 100 år.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.