I det fynske folks tjeneste

Kæmpe pengepræmie til Nicki Pedersen

Nicki Pedersen vandt søndag aften speedwayhistorien største pengepræmie i et enkelt løb.

Nicki Pedersen måtte nøjes med 150.000 kroner

Det var speedwayhistoriens største pengepræmie på 600.000, som Nicki Pedersen gjorde sig fortjent til. Men de fire kørere i finalen havde på forhånd aftalt at dele præmiesummen på 600.000. Så i stedet for at putte de 600.000 kroner i lommen måtte han altså "nøjes" med 150.000.

Overbevisende kørsel

I overbevisende stil vandt den regerende verdensmester speedwayklubbens Pooles 60 års jubilæumsløb. I finalen vandt han over Andreas Jonsson, Scott Nicholls og Leigh Adams.
 
Nicki Pedersen havde problemer i første heat, hvor han endte sidst. Men i de fem følgende heats gav Nicki Pedersen de andre baghjul og vandt i sikker stil.
 
- Det er den bedste start på 2008-sæsonen, som jeg kunne ønske mig. Mit materiel virkede perfekt, og ude på banen kunne jeg mærke, at jeg havde overtaget. For mig er det her et bevis på, at den hårde træning i vinterpausen betaler sig. Nu er jeg for alvor klar til at forsvare min VM-titel, siger Nicki Pedersen.