I det fynske folks tjeneste

Kæmpe-pram rev sig løs

En 70 meter lang pram rev sig tidligt i morges løs fra sin fortøjning ved Odense Kanal. Politiet måtte med megafoner advare lystbåde-ejere, der lå i deres trygge søvn, fordi der var frygt for at prammen ville ramme lystbådehavnen.

-

Klokken 5.08 indløb anmeldelsen om den løbske pram til Odense Politi. De sendte straks en patrulje afsted til stedet og her fik betjentene travlt med at advare mod prammen i megafoner. På et tidspunkt var der også frygt for at prammen, der er omkring elleve meter bred og 70 meter lang, ville ramme den lille Stige Færge.

Prammen tilhører skrotfirmaet H.J Hansen. Det vides endnu ikke, hvordan den store pram kunne rive sig løs.

Ved du noget? Så send os et tip