Kæmpebøde for saft på forkert hylde

En apoteker i Kerteminde har fået en bøde på 10.000 kroner af Fødevarekontrollen, fordi tranebærsaften stod på en forkert hylde.

12 centimeter gør forskellen

Forséelsen bestod i, at apotekeren havde placeret to typer tranebærsaft ved siden af hinanden. Men da den ene betegnes som et kosttilbud, og den anden betegnes som en almindelig fødevare, mente Fødevarekontrollen, at der var tale om vildledning af forbrugerne.

Apotekeren har nu hovedrystende betalt bøden og rettet fejlen.
"Tænk, at så lille en ting bliver straffet med 10.000 kr. Nu står tranebærsaften 12 cm fra, hvor den før; jeg har svært ved at se forskellen," udtaler apoteker Frank Hansen til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt