Kan tro helbrede brystkræft?

Brystkræft rammer hver 9. kvinde i Danmark. I oktober sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på sygdommen med en række foredrag bl.a. ved Odense Sygehus, hvor alle interesserede kan få mere viden om sygdommen.

Fokus på brystkræft

Symbolet på kampagnen 'Fokus på brystkræft' er den lyserøde sløjfe, men når det gælder brystkræft, er det langt fra alting, der er lige lyserødt. Hvert år får 4.000 kvinder i Danmark konstateret brystkræft, og derfor er der et stort behov for mere opmærksomhed på sygdommen.

Til foredraget i Odense vil speciallæge Ann Knoop fortælle om, hvad brystkræft egentlig er, hvordan man behandler sygdommen, og hvad mulighederne er for efterbehandling. Derefter vil overlæge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse fortælle om tro og kræft - for kan tro virkelig helbrede?

Gratis foredrag

Foredraget holdes mandag den 31. oktober fra kl. 19 - 21.

Sted: Odense Universitet (v. sygehuset), J.B. Winsløwsvej 15, bygning 15, store auditorium

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage!

Man kan læse mere om kampagnen 'Fokus på brystkræft' her

Oversigt

    Oversigt