Kerteminde ramt af sparekrav

Kerteminde kommune må ikke bruge de penge til renovering af bl.a. skoler, som kommunen selv har sat af til netop renovering.

Regeringen har lagt loft over kommunens anlægsudgifter. Det betyder blandt andet at Langeskov Skole ikke får nye fasciliteter.

Det er forbedring af nedslidte klasselokaler, uhumske toiletter og dårlig isolering, der ikke bliver råd til.

- Når regeringen griber ind på denne måde, snyder de borgerne for det kvalitetsløft, de lovede før valget, mener Kerteminde borgmester Palle Hansborg-Sørensen, Soc. Dem.

Kerteminde Kommmune overførte 30 millioner fra sidste års anlægsbudget til i år. Godt fem millioner var afsat til Langeskov Skole. Det besluttede kommunalbestyrelsen, fordi byggepriserne sidste år var for høje.

Men regeringen har netop andetbehandlet et lovforslag, der lægger loft over kommunernes anlægsudgifter.

For Langeskov skole betyder det, at det ryger en lang række af forbedringer for 2008 på gulvet. Og skolens eget driftbudget rækker langt fra.

Oversigt

    Oversigt