Klovnefestival flytter til Assens

Det ligger nu helt fast, at Den Internationale Klovnefestival flytter fra Sydfyn til Vestfyn i 2005, hvor den vil finde sted i dagene fra den 9. til den 12. juni. På rekordtid er det lykkedes at skaffe det nødvendige kapitalgrundlag for Festivallen - blandt andet er Fionia Bank trådt til med et stort sponsorat.

-

Festivallen arrangeres af Tobaksgaarden i Assens i samarbejde med Dansk Klovneforbund. Der forventes deltagelse af mindst 40 klovne fra Danmark, Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Spanien, Mixico og England.

Klovnefestivallen er speciel ved, at det er en festival på klovnens egne betingelser. Det er et fælles træf for klovne, hvor de kan mødes, lære af hinanden, afholde workshops og udbygge netværker. Det betyder dog ikke, at \"de røde næser\" lukker sig inde. De vil i høj grad sætte deres præg på Assens og det vestfynske område i de fire dage, festivallen varer.

Oversigt

    Oversigt