Knivoverfald i kolonihave

En 59-årig mand blev søndag aften stukket fire gange i ryggen af sin kvindelige bofælle i et kolonihavehus i Odense. 

Begge parter var stærkt berusede, og det har formentlig været medvirkende til, at et skænderi endte med, den 41-årige kvinde stak sin bofælle med en urtekniv. Parret bor sammen i et kolonihavehus i Søndergårds Haver i Odense.

Da kvinden havde en behandlingsdom i forvejen, valgte Fyns Politi sammen med Kriminalforsorgen at lade hende indlægge på psykiatrisk afdeling på OUH.

Oversigt

    Oversigt