I det fynske folks tjeneste

Konferencier-vikarer elsker Fyn

00:41

Brian Lykke og Uffe Holm elsker Fyn

1 af 2

Vi elsker Fyn, Fyn er fin - hele vejen rundt! De to konferenciers på Tinderbox, Uffe Holm og Brian Lykke, gjorde det meget tydeligt, at de elsker Fyn, da de blev interviewet af TV 2/FYN på festivalpladsen lørdag eftermiddag.

De to Fyn-elskere erstatter de oprindelige konferenciers, Peter Falktoft og Felix Smith, som ragede uklar med Tinderbox og meldte fra.

Navnlig Peter Falktoft gjorde sig i foråret kendt som Fyn-foragter, da han i et radioprogram kom med meget nedladende udtalelser om Fyn.

Den betegnelse skyndte Uffe Holm og Brian Lykke sig at mane i jorden, da TV 2/FYN interviewede dem:

- Vi elsker Fyn. Fyn er fin - lige fra Middelfart til Faaborg og hele vejen rundt, sagde de to blandt andet.

De har det fint med jobbet, selvom de kom med på et afbud:

- Vi blev ringet op seks dage før, og der var ikke rigtig nogle af os, der kunne; men vi fik det fikset alligevel, siger Uffe Holm.




- Vi er vant til ikke at være førstevalget. Der er sgu ikke noget nyt i. Nu er det bare dejligt at være her, siger Brian Lykke.

De siger samstemmende, at de ikke tænker nærmere over det:

- Man kan jo aldrig vide, når man bliver ringet op, om arrangøreren har haft ringet til ti andre før, siger Brian Lykke.

Begge er imponeret over Tinderbox:

- Den er helt fantastisk, der er simpelthen så mange søde mennesker, og der er så god karma, god energi og folk er på. Folk er på og vil det hele - og så er vi jo 7-9-13  heldige med vejret, siger Uffe Holm.

Se hele interviewet med de to konferenciers herunder:

 

09:13 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip