Kongen har forladt Danmark

Den gamle færge Kong Frederik IX forlod onsdag morgen sit leje i Korsør havn. Formentlig har den forladt Danmark for stedse.

-

Den gamle færge Kong Frederik IX forlod onsdag morgen sit leje i Korsør havn. Formentlig har den forladt Danmark for stedse.


Foto: Finn Bormlund

Færgen lå længe i Nyborg havn, hvor planerne var, at den skulle fungere som museumsfærge. Men Foreningen Færgens Venner fik aldrig held til at fastholde Kong Frederik IX som Museumsfærge. I 2003 vælger DSB at lukke hele projektet. Siden har Kong Frederik IX levet en omtumlet tilværelse, med forskellige ejere og forskellige planer. Blandt andet har det været fremme at skrotte færgen, eller at lade den sejle i Indien.

Søfartsstyrelsen havde tirsdag en mand ombord på færgen, for at tjekke dens sejldygtighed. Alt var i orden, og nu har ejeren Jupiter Shipmanagement sendt Kongen ud af landet.

Oversigt

    Oversigt