Kopimedicin kan være uden virkning

Myndigheder og politikere spiller hasard med patienternes helbred, når de for at spare penge på medicinbudgettet tvinger dem til at skifte mellem forskellige kopimedicinmærker, siger fynsk psykiater.

Depressionspatienter ryger tilbage i dybe depressioner. Velbehandlede epilepsipatienter begynder pludselig at få anfald igen. Og hjertepatienter får allergiske reaktioner, kløe og udslæt.

I følge Jyllands-Posten onsdag er alvorlige bivirkninger eller ligefrem manglende virkning af kopimedicin konsekvenserne for nogle patienter.

Kopimedicin virker ikke altid på samme måde som originalmedicinen. Sådan lyder kritikken fra en række læger, der har henvendt sig til Jyllands-Posten, efter at avisen for 14 dage siden beskrev, hvordan patienterne tvinges ud i hyppige medicinskift, fordi loven kræver at apotekerne udleverer den billigste medicin.

- Inden for psykiatrien har de nye medicintilskudsregler fra i fjor været katastrofale. Vi oplever næsten dagligt, at patienter får tilbagefald efter skift til et andet middel,« siger privatpraktiserende speciallæge i
psykiatri Bodil Andersen, Odense.

Hun understreger, at hun ikke er imod billig kopimedicin - for mange patienter fungerer det glimrende - men de hyppige medicinskift giver mange patienter problemer, ligesom hun har erfaret, at enkelte kopier
tilsyneladende slet ikke virker.

Oversigt

    Oversigt