I det fynske folks tjeneste

Kostalden er dyr i frosten

01:40

1 af 2

370 køer står i løsdriftsstald på gården Christiansborg ved Ørbæk. Og det har dyrene slet intet imod.

- Køerne har det fint i frostvejret, bare det ikke blæser, siger
Carsten Hedegaard fra Ørbæk.

Men selvom køerne trives i den hårde kulde, så giver den hårde kulde landmanden problemer. Hele staldens automatiske malke- og rensesystem fryser nemlig til.

Derfor har Carsten Hedegaard ligesom sidste år opsat varmeblæsere for at holde stalden i gang.

- Det koster omkring 20.000 kroner om måneden at have varmeblæserne
kørende, og samtidig gør frosten både møding og gødning helt hårdt, så vi håber på tøvejr hurtigt, siger Carsten Hedegaard.

Malkerobotterne skal stå klar til tre gang i døgnet at malke hver enkelt ko.

Hvis sneen på et tidspunkt begynder at fyge, vil den lægge sig i løsdriftsstaldene og det vil give yderligere problemer for landmændene.

Ved du noget? Så send os et tip