Skal behandles som hooligans
Morten S. Petersen fra Dansk Folkeparti synes, at en bus med aktivister slet ikke skulle have haft lov til at komme ind i byen.
- Man ser det samme med fodboldhooligans, der bliver sagt farvel og tak, I vil kun lave ballade og er ikke velkomne, siger han.
Han bakkes op af byrådsmedlem Holger Pedersen fra Venstre.
- Man ser at den slags får fuld skub, når der kommer udefrakommende elementer, og jeg ser gerne, at politiet griber håndfast ind.
Vicepolitiinspektør Torben Schultz mener til gengæld ikke, at Svendborg Politi har undervurderet antallet af aktivister i forbindelse med balladen lørdag.