Kroner og kilometer: Rekordmange elever løber penge ind til syge børn

Rynkebys skoleløb slår igen rekord med deltagerantal. Hele 200.000 elever fra Norden løber for at samle penge ind til alvorligt syge børn.

I weekenden blev der pakket 120.000 saftbrikker, armbånd og diplomer til de mange elever, der skal forsøge at tilbagelægge så lang en distance som muligt den 23. marts i Team Rynkeby Skoleløbet.

Jo flere runder eleverne når at løbe på en time eller to, jo flere penge er der til børn med alvorlige sygdommme. 

Løbet har nu også spredt sig til Sverige, Norge og Finland. 

Der blev pakket løs....120.000 saftbrikker til elever, der skal løbe millioner ind til lungesyge børn.
Der blev pakket løs....120.000 saftbrikker til elever, der skal løbe millioner ind til lungesyge børn.
Foto: Thomas Bjerre-Larsen

I Danmark går pengene ubeskåret til Børnelungefonden, mens de i Sverige, Norge og Finland går til tre forskellige børnekræftorganisationer.

quote De skal bruge deres ben en time eller to, og så kan de være med til at støtte forskningen i lungesygdomme hos børn

Sune Gren, skoleløbsansvarlig i Odense

Alene sidste år samlede eleverne i de fire lande over 14 millioner kroner ind til kritisk syge børn. Men det handler ikke kun om kroner og kilometer. Eleverne skal lære at tage ansvar.

- Eleverne kan gøre en stor forskel med meget små midler. De skal bruge deres ben en time eller to, og så kan de være med til at støtte forskningen i lungesygdomme hos børn, siger Sune Gren, der skoleløbsansvarlig i Odense.

- Det er med til at danne dem, at de får lov til at vise, at de kan gøre en forskel - og at de tager noget ansvar.

 

Ta´ lige en kilometer mere

Ifølge Sune Gren er det vigtigste ikke, hvor mange penge de samler ind, men at eleverne motiverer hinanden og har en fed dag sammen. 

SÅDAN LØBER ELEVERNE PENGE HJEM TIL BØRNENE

- Vi har folk ude på alle skoler for lige at sørge for, at eleverne lige tager en ekstra kilometer, når det begynder at gøre lidt ondt i benene, og det er rigtig fedt at se.

Hvad kan det blive til?

- De hurtigste løber hurtigt 15-16 kilometer på de her timer, og det er altså fedt at se, at de giver den gas. Men gennemsnitligt løber de fem, seks eller syv kilometer. 

Ud af 100.000 danske elever er over 15.000 fra Fyn. Og Sune Gren håber, at eleverne kan løbe mange millioner ind.

- Jeg håber, at vi i Danmark kan ramme de der 10 millioner kroner plus. Men det vigtigste er, at vi får skabt noget opmærksomhed omkring børnelungesygdomme, siger Sune Gren. 

 

Oversigt

    Oversigt