I det fynske folks tjeneste

Kvinde overfaldet i Odense

En 28-årig kvinde blev fredag aften overfaldet i Odense. Hun blev blandt andet tildelt lussinger og slået knytnæve i ansigtet.

Omkring klokken 21.30 fredag aften blev en 28-årig kvinde fra Odense overfaldet på Østre Stationsvej. Et vidne havde set en mand slå kvinden med knytnæve i ansigtet og anmeldte derfor episoden.

Ved hjælp af et signalement kunne politiet kort efter anholde en 25-årig i nærheden. Manden, der kommer fra Odense, har i følge døgnrapporten også slået kvinder med lussinger og hevet hende i håret tidligere på aftenen.

Den 25-årige mand er blevet afhørt og sigtet for vold. Fyns Politi kan ikke oplyse, hvordan kan stiller sig til sigtelsen og heller ikke fortælle, hvordan gerningsmand og offer eventuelt kender hinanden.

Ved du noget? Så send os et tip