Lægestuderende mangler lig

Lægestuderende i Odense mangler lig til undervisning.

Omkring 530 danskere testamenterer hvert år deres legeme til gavn for sundhedsvidenskaben, men kun 20-30 af disse henvender sig til Syddansk Universitet i Odense, skriver Jydske Vestkysten.

Antallet af lægestuderende på universitetet er stigende, og antallet af testamenter følger ikke med. Det betyder, at de lægestuderende kommer til at mangle lig, og det vil på sigt give en dårligere uddannelse.

- Indtil nu har vi kunnet klare os, men efterhånden får vi brug for flere legemer, fortæller John Chemnitz, som er lektor i anatomi og neurobiologi ved SDU til avisen.

En stor del af de donerede legemer bliver brugt i undervisning af medicinstuderende, for at de kan få et indblik i kroppens strukturer.

- Hvis vi ikke har nok legemer, må vi skære ned i dissektionerne, som ellers er meget vigtige for uddannelsen. Det giver en helt anden fornemmelse at røre ved og skære i kroppen end at se på billeder og figurer, forklarer John Chemnitz.

Oversigt

    Oversigt