I det fynske folks tjeneste

Lækre slag fra Viktor Axelsen

Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen vender for en stund tilbage til Fyn.

Den 21-årige badmintonspiller, der lige nu ligger nummer 7 på verdensranglisten, skal i aften give opvisningskamp i Ejby. Det er mod en af Danmarks andre topspillere Hans Christian Vittinghus.

- Det handler først og fremmest om at give en god oplevelse til alle dem, der møder op. Og forhåbentlig lave lidt lækre slag, som man ikke lige afprøver i de helt store kampe.

Kampen kommer oven på Viktor Axelsens toppræstation i Japan Open for knap 14 dage siden. Her blev han nummer 2 efter at have tabt en tæt kamp til en af verdens bedste - Lin Dan fra Kina.

Se Viktor Axelsen blive testet i kinesisk.