Landsstævne for 700 udviklingshæmmede i Ringe

Det bliver den helt store fest, når elever fra de danske specialskoler mødes den 27.-29. maj i Ringe, for at dyste i alt lige fra hockey og atletik til svømning.

-

Det bliver den helt store fest, når elever fra de danske specialskoler mødes den 27.-29. maj i Ringe, for at dyste i alt lige fra hockey og atletik til svømning.

Knap 700 udviklingshæmmede i alderen 16 til 39 år deltager i Specialskolernes Landsidrætsstævne. Her skal de dyste i traditionelle discipliner, som atletik og svømning, men også alternative aktiviteter som blandt andet oppustelig fodboldbane og bueskydning.

Lørdag aften løber lærer og elever gennem Ringe til Gadeløbet, her er der medaljer til de tre første mænd og kvinder samt en vandrepokal til den skole, som får flest points.

-Det er vigtigt for unge udviklingshæmmede at komme ud og møde andre, der er som dem selv, siger leder af arrangørgruppen, viceforstander Jens Storm fra ASV Østfyn, som er glad for at så mange har tilmeldt sig arrangementet.

Oversigt

    Oversigt