I det fynske folks tjeneste

Lastbil ude af kurs smadrer bil

Et ildebefindende hos en lastbilchauffør var formentlig årsag til at en en lastbil med anhænger tirsdag formiddag kom voldsomt ud af kurs og brasede direkte ind i en parkeret bil.  Ingen mennesker kom til skade ved den besynderlige ulykke.

-

Et ildebefindende hos en lastbilchauffør var formentlig årsag til at en en lastbil med anhænger tirsdag formiddag kom voldsomt ud af kurs og brasede direkte ind i en parkeret bil.  Ingen mennesker kom til skade ved den besynderlige ulykke.


Chaufføren var på vej fra Odense ud af Nyborgvej, da han ved Cikuriavej pludselig mistede herredømmet over det store køretøj.


Den fuldt lastede lastbil med anhænger svingede over i modsatte vejbane, fortsatte ned af en skrænt og 20 meter ud af en græsplæne - for til sidst at ramme en parkeret Golf foran fabrikken DK Gruppen på Cikuriavej.


Sammenkrøllet Golf
Golfen fra 84 blev totalt sammenkrøllet ved ulykken, men heldigvis var der ingen mennesker i bilen.


\"Det var en god gammel bil helt uden rust, så det er meget ærgeligt\" , siger bilejeren Jørgen Dahl fra Ringe. 


Muren hos DK Gruppen blev lettere beskadiget, da Golfen blev trykket ind mod væggen.


Politiet ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor chaufføreren pludselig mistede kontrollen over køretøjet. Men da der ikke er nogen tegn på bremsespor på ulykkessted, formoder politiet, at chaufføreren har mistet bevidstheden under kørslen.


Chaufføren kom ikke tilskade ved ulykken, og har det i følge politiet fint trods den voldsomme ulykke.

Ved du noget? Så send os et tip