I det fynske folks tjeneste

Stephanie Lose efter LA'ers opslag på Facebook: "Utilstedeligt"

00:18

Regionsrådsformand Stephanie Lose retter hård kritik af Liberal Alliances Marianne Mørk Mathiesen efter et Facebook-opslag.

Liberal Alliances medlem af regionsrådet, Marianne Mørk Mathiesen, bliver nu sat på plads af regionsrådsformanden, efter Mathiesen har kaldt konstitueringen af Mads Haugaard som ambulancechef for kammerateri.

- Det er en utilstedelig måde at behandle ansatte i regionen på, siger Stephanie Lose.

Marianne Mørk Mathiesen på sin Facebook-profil skrevet:

"Mads Hougaard var ansvarlig for at regionen betalte den famøse bios faktura på 31 mill. to gange, han er blevet forfremmet til ambulance direktør i region Syddanmark." 

Læs hele opslaget og kommentarerne nedenfor.

I Facebook-tråden har hun også kommenteret flere opslag, og overfor TV 2/Fyn uddybede Marianne Mørk Mathiesen torsdag sin mening.

Læs også Kammerateri: Politiker angriber regionens embedsfolk

- Det er jo lidt af det kammerateri, der er i det. Folk var jo meget irriteret over den fejl på 31 millioner kroner, og så er det mærkeligt, at man bagefter konstituerer ham (Mads Haugaard, red.) som direktør for ambulancetjenesten. Det er mærkeligt, at man den ene dag kan lave en fejl til 31 millioner kroner, og den anden dag blive forfremmet. Det er for mig manglende situationsfornemmelse, sagde Marianne Mørk Mathiesen bland andet.

Regionsrådsformanden er langt fra imponeret af sin kollega fra blå blok.

- Jeg mener ikke, at offentlig ansatte skal hænges ud på en politikers Facebook-profil. Det er en fuldstændig misforstået tilgang til den rolle vi har som politiker, siger Stephanie Lose.

- Jeg har derfor bedt vores (Ventres, red.) gruppeformand tage en snak med Marianne Mørk Mathiesen og gøre hende opmærksom på, at vi hos Venstre absolut ikke mener, at det er i orden at agere som Marianne har gjort her.

TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Marianne Mørk Mathiesen.   

Ved du noget? Så send os et tip