I det fynske folks tjeneste

Luften renses mellem ambulancereddere

07:34

Falck, Bio og Responce var i dag til møde i Odense, for at rense luften.

1 af 2

Mere end 150 medlemmer af 3Fs transportgruppe mødtes her til formiddag i Odense Congress Center, for at rense luften mellem redderne i Bio, Falck og Responce.

Stemningen er så dårlig, at 3F føler der er behov for mægling mellem reddere i Region Syddanmark.

Det sker på baggrund af historier om dårligt klima mellem reddere i Falck, Bios og Responce oven på Region Syddanmarks udbud af ambulancekørslen.

-Det er vigtigt at redderne forstår, at de kollegaer alle sammen. Men det er også vigtigt at stå sammen, så vi kan påvirke de politikere som udbyder ambulancekørsel i regionen, siger formand for Transportgruppen, 3F, Jan Villadsen.

Derfor var over 150 medlemmer af 3Fs transportgruppe i dag mødt op i Odense Congress Center med deres formand, for at tale om problemerne redderne i mellem. Efter dagens møde var der enighed blandt redderne og en klar opfordring til politikerne i Region Syddanmark, fortæller Jan Villadsen.

- De her 150 reddere går nu hjem og siger, vi skal stå sammen som en branche. Det er ikke kollegaerne den er gal med, det er simpelthen udbuddet.

Det var ikke været muligt at få kommentarer fra redderne, da ikke mange af de fremmødte havde lyst til at tale med TV 2/Fyn før mødet.

Ved du noget? Så send os et tip