I det fynske folks tjeneste

Lumre SMS'er koster lærer bøde

En skolelærer, der igennem længere tid skrev intime beskeder til en 14-årig elev, er nu straffet af Fyns Politi. Han får en bøde.

SMS-beskeder med seksuelle opfordringer til en 14-årig pige koster en mand en bøde på 5000 kroner.

Fyns Politi har nu afsluttet sagen mod en 42-årig mand, der tidligere har været ansat som lærer på Ådalskolen i Odense.

Han har fået en bøde på 5000 kroner for at sende lumre SMS-beskeder til en pige, der var elev på skolen. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Lærer skrev frække sms'er til elev

Læreren sendte SMS'er til den dengang 14-årige pige i en periode på cirka fem måneder. Flere af SMS'erne har været krænkende og indeholdt seksuelle opfordringer.

"Hør lige... Jeg er godt i stødet, og konen er på job. Hvad ville du gøre," skrev manden blandt andet.

Fyns Politi har sendt en bøde på 5000 kroner til manden, og han har allerede betalt.