I det fynske folks tjeneste

Mads True slipper for straf

Ishockey-spilleren Mads True bliver ikke straffet for at have brækket en modspillers tommelfinger under kamp.

-

Ishockey-spilleren Mads True bliver ikke straffet for at have brækket en modspillers tommelfinger under kamp.

OIK-spilleren brækkede i tirsdagens DM-semifinale uheldigvis tommelfingeren på AAbs Michael Schmidt. En spiller som Mads True i forvejen kender ganske godt. De spiller begge på landsholdet.

Efter uheldet indledte AaB en protestsag. Men deres protester får altså ikke nogle konsekvenser for Mads True. Danmarks Ishockey Union disciplinærudvalg lader sagen falde. Det sker fordi der var tale om et uheld.

Det fastslår disciplinærudvalgets formand Henrik Klinkvort efter at have kigget forseelsen igennem på video.

- På baggrund af det fremsendte videomateriale er det Disciplinærudvalgets vurdering, at forseelsen gik ud over hvad reglerne tillader, men at Odense-spilleren Mads True ikke bevidst forsøgte at skade AaBs Michael Smidt skriver Henrik Klinkvort  i sin begrundelse.

 - Vi accepterer afgørelsen og er glade for at unionen og disciplinærudvalget handlede så hurtigt. Men vi er også glade for, at vi får medhold i, at Mads True skulle have haft en straf, siger AaB-direktør Ole Nielsen til Ritzau.