I det fynske folks tjeneste

Magi og madrasser: Harry Potter film i 21 timer i streg

00:27

Harry Potter-brillen skal være pudset, madpakken stor og madrassen blød for de fans, der skal holde ud gennem hele filmmaraton-arrangementet.

Omkring 50 Harry Potter-fans var mødt op fra start, da Odense Film Festival og Odense Bibliotekernes maraton-arrangement blændede op for den første af i alt otte Potter-film.

De vises i Rosenbæk Huset i Odense - første fremvisning begyndte klokken 9.30 lørdag formiddag - og for de allersejeste slutter det hele først ved 5-tiden natten til søndag.

- Det bliver sjovt at se, hvor mange der er af "de få rå", siger Birgitte Weinberger, der er leder af Odense Film Festival og mødt op til første film iført kappe som udklædning. 

Stearinlys og madrasser skaber stemning af en god gammeldags videoaften Foto: Flemming Ellegaard

Og stemningen var fra start i den hyggelige afdeling med masser af medbragte dyner og madrasser. De tre første film vises på dansk - og er dermed målrettet børnene - resten vises på engelsk til de mere hårdkogte fans.

- Vi i OFF er vant til at vise små korte film - lige nu har vi sat otte af de helt lange på i stedet. Det tager 21 timer. Stemningen minder mest af alt om en videoaften, som man kender det fra barn. Folk er kommet hertil slæbende på madrasser, dyner og madkurve, fortæller Birgitte Weinberger.

Ved du noget? Så send os et tip