I det fynske folks tjeneste

Mand overfaldet på banegård

En 54-årig mand blev lørdag aften overfaldet af en gruppe unge på busholdepladsen bag Odense Banegård Center.

Den 54-årige sad i et af holdepladsens ventebokse lidt før 22.30 lørdag aften, da en gruppe på fem - seks unge antastede ham.

De slog ham med knytnæver nogle gange og fratog ham en Iphone 4 og lænsede hans pung for 400 kroner.

Manden har kun kunnet oplyse, at overfaldsmændene var 16 - 20-årige mænd af sydlandsk udseende.