Mand savnet efter fald fra Storebæltsbroen

En estisk mand er formentlig druknet efter, at han mandag aften faldt ned fra Vestbroen over Storebælt. Søværnets Operative Kommando indstillede tidlig tirsdag morgen eftersøgningen.

-

En estisk mand er formentlig druknet efter, at han mandag aften faldt ned fra Vestbroen over Storebælt. Søværnets Operative Kommando indstillede tidlig tirsdag morgen eftersøgningen.


Nyborg Politi modtog mandag kl. 21 en alarm fra den estiske mands ven. Han ringede fra Vestbroen, og fortalte at hans kammerat ved eet uheld var faldet i vandet fra broen, da han ville gå en tur mellem Sprogø og Fyn.


Esteren faldt i Storebælt, da han forsøgte at komme fra vejbroen over på jernbanebroen, faldt han ned i åbningen mellem de to brodele.  


Undersøgelse tirsdag
Politiet i Nyborg og SOK iværksatte straks en større eftersøgning medskibe, dykkere og en helikopter, men eftersøgningen blev indstillet kl. 03.30.  


Nyborg Politi var tirsdag morgen ikke i stand til at sige, hvorfor de to estere befandt sig til fods på Vestbroen, der kun må befærdes af tog og motorkøretøjer. Politiet vil tirsdag forsøge at få klarlagt hændelsesforløbet efter ulykken på broen.

Oversigt

    Oversigt