I det fynske folks tjeneste

Midtfyns festival bliver længere

Festivalen i Ringe fremlagde fredag det endelige musikprogram. Fra i år spiller de store bands allerede om onsdagen.

-

Festivalen i Ringe fremlagde fredag det endelige musikprogram. Fra i år spiller de store bands allerede om onsdagen.

De foregående 26 år har onsdagen været forbeholdt gratister, der kunne få en idé om hvad festivalen går ud på, uden at skulle have pungen op af lommen. Den aften har hidtil været med musik fra mindre kendte bands. Men sådan er det ikke længere.

Store bands onsdag
OB har overtaget festivalen med start fra i år, og nu skal der tjenes penge. Onsdag er der musik på alle tre scener og blandt andet større navne som Coldplay, Jupiter Day og Jon Spencer Blues Explosion spiller. Til gengæld er det slut med den gratis adgang til pladsen \"dagen før dagen\". Onsdag er nu en del af den officielle festival.

Nye ideer
Andre nye tiltag er et \"camp- og scorekit\" samt standup-komedie. Scorekittet gives til de første 5.000 festivalgæster, og består af sæbe, tandpasta, kondom og andre ting man måske havde glemt derhjemme. Standupperne bliver leveret af FBI (Funny Business Incorporated), der hver dag vil præsentere cremen af danske standup-komikere.