12 polakkerne fik for lav løn, mens de arbejdede som vikarer på det fynske gartneri, skriver 3f.dk
Gartneriet i Bellinge ved Odense beskæftiger omkring 100 medarbejdere og dyrker årligt hen ved 13 millioner potteplanter og 10 millioner krydderurter.
I forbindelse med produktionen har virksomheden benyttet polske vikarer tilknyttet firmaerne Team Vikaren eller Wikar ApS.
Vikarfirmaernes løn til polakkerne var ned til 60 kroner i timen. Men nu efterbetaler det fynske gartneri mellem knap 30.000 og godt 267.000 kroner til hver af de 12 polakker.