MØ: Jeg blev vildt rørt

Det blev den 25-årige Karen Marie Ørsted - bedre kendt under navnet MØ, der lørdag aften rendte med Odense Live Hovedpris. Og det var en tydeligt rørt vinder, der tog imod prisen.

Det blev til en kort og præcis takketale, da MØ lørdag aften fik hovedprisen på 50.000 kr og æren.

Produceren, manageren og MØ's forældre fik æren for, at den 25-årige sanger kunne stå på scenen som vinder af prisen.

Kort efter fangede TV 2/FYN vinderen og fik hendes reaktion på, at hun vandt.

- Det var virkeligt dejligt. Men jeg blev vildt rørt.

Nu gik vi og troede, at du var blevet sådan en verdensstjerne, som havde glemt Fyn?

- Nej, nej, nej. Jeg har været rigtig glad for min tid på Fyn. Jeg var jo også 23 år inden jeg flyttede, lød det fra en stolt prismodtager.

- Det er dejligt at være hjemme igen - men som sagt, jeg bliver lettere rørt, fordi det er her man kommer fra. Det er her, man har gennemlevet sin barndom og sine teenagerår, så man bliver rørt.

Du kan se højdepunkter fra prisuddelingen i vores udsendelse klokken 19.30. Eller du kan se hele showet her på hjemmesiden.

Oversigt

    Oversigt