I det fynske folks tjeneste

Motorvejsarbejde et skridt videre: Bilister får ny rampe

På onsdag åbner de nye ramper ved motorvejen syd for Odense. Ramperne skal skabe bedre forbindelse til det nye OUH og Syddansk Universitet.

De er de østvendte ramper på det nye tilslutningsanlæg 50 syd for Odense, Vejdirektoratet nu åbner. Og det betyder altså, at trafikanterne får mulighed for at køre til og fra motorvejen i østlig retning.

I samme åndedrag åbnes for Munkebjergvejs forlængelse, hvor der skabes forbindelse til campusområdet og motorvejen.

- Med åbningen af de østvendte ramper er vi nu godt på vej til at nå projektets første mål. Vi får sikret bedre forbindelse til Det Nye OUH, til Syddansk Universitet og til selve byen Odense. Vi følger tidsplanen og er færdige samtidig med, at Munkebjergvejs forlængelse er det, siger Søren Andersen, der er områdechef for Vejdirektoratet.

Arbejdet med det nye tilslutningsanlæg begyndte i august 2014.

Ved du noget? Så send os et tip