Mulig bombe lukkede genbrugsstation i Odense

Tirsdag aften blev en mulig krysantemumbombe indleveret på en genbrugsstation i Odense. Pladsen blev evakueret og lukket.

Opdateret klokken ni: Bomberydderne har sprængt bomben, og genbrugsstationen er åben igen. Det viste sig, at der ikke blot var tale om en krysantemumbombe, men et kanonslag på 300 gram. En almindelig raket indeholder normalt 75 gram krudt.

Kort før lukketid klokken 18 indleverede en person det, man kan kalde farligt affald på genbrugsstationen på Havnegade i Odense. 

Personalet havde en mistanke om, at det indleverede gods kunne være en krysantemumbombe og ryddede genbrugsstationen.

Onsdag morgen omkring klokken otte ankom et bomberydder-hold til genbrugsstationen. 

- Vi går ud fra, at det er en krysantemumbombe, men vi ved det ikke, for vi er ikke eksperter. Vi tager ikke nogen chancer, når vi er i tvivl og lukker stationen af med det samme og alarmerer politiet, fortæller Odense Renovations kommunikationschef, Claus Hammerich, til TV 2/Fyn.

Bomberydderne sprængte bomben, hvor den lå, og cirka en time senere, klokken ni, var genbrugsstationen igen åben.

Ifølge Claus Hammerich rykkede bombeholdet først ud onsdag morgen, fordi bomben lå et forsvarligt sted på genbrugspladsen. 

Krysantemumbombe

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt