I det fynske folks tjeneste

Mulig sigtelse mod fjernvarmeformand

Når den tidligere formand for Middelfart Fjernvarme til sommer vender hjem fra udlandet, vil Bedrageriafdelingen ved Odense Politi afhøre ham med en sigtets rettigheder. En evt. sigtelse bliver for mandatsvig.

-

Vicepolitimester Arne Gram siger tirsdag til Fyens Stiftstidende, at han har bedt kriminalpolitiet afhøre den tidligere formand, Troels Jacobsen. Men han er udstationeret som FN-observatør i Sri Lanka og vender først hjem om et par måneder.

Om det ender med en sigtelse afhænger af, hvordan Troels Jacobsen har håndteret midler, han var betroet som formand for Middelfart Fjernvarme, siger vicepolitimesteren til avisen.

Troels Jacobsen var formand for Middelfart Fjernvarme indtil 2002, da der blev afsløret overforbrug af virksomhedens penge.

Han, en anden tidligere formand og værkets direktør har siden betalt tilsammen 220.000 kr. tilbage. Men dermed er sagen altså ikke afsluttet.

Politiet vil hverken be- eller afkræfte, om andre end Troels Jacobsen skal afhøres og evt. sigtes for mandatsvig.

Ved du noget? Så send os et tip