I det fynske folks tjeneste

Mundkurv til Landro

Ærøs borgmester, der tidligere har støttet dagens demonstration til fordel for gidslerne i Somaila, er blevet bedt om ikke at komme med flere udtalelser i sagen.

Borgmester Karsten Landro (K) har i metroXpress sagt, at han støtter ærøboernes demonstration i København fredag middag. 5 busser med ærøboer er kørt til Christiansborg for at bede politikerne gribe ind i sagen, hvor blandt andre Søren Lyngbjørn fra Ærø har siddet som gidsel i Somalia i nu to år.

Et flertal i kommunalbestyrelsen står bag beslutningen om at give demonstrerende ærøboer fribilletter til færgen.

Da TV 2/FYN bad om at få borgmesteren til at uddybe støtten, fik vi i stedet et nej til interview.

- Jeg er blevet kontaktet af udenrigsministeriet og bedt om ikke at bidrage mere til den offentlige debat, siger Karsten Landro til TV 2/FYN.

Tidligere er arrangørerne af demonstrationen også blevet advaret om, at offentlig omtale af gidselsagen kan gøre det sværere, at få gidslerne løsladt.

Ved du noget? Så send os et tip